2023 Menu

29 Kongerigets Tegn 12
Uge 29, 2023
af Rick Joyner

Vi har talt om, hvordan svækkelsen af kaldet til at følge Jesus har frembragt svage tilhængere. Dette er ikke den eneste medvirkende årsag til dette, men det er en stor en. Den lære, der findes i de fleste kirker i Vesten, og som fokuserer mere på de troendes fordele og velsignelser i stedet for Kristus, er også en.

Disse lærdomme kan være sande, men når de er ude af balance, nærer de kun den selvcentrering, som Herren har udfriet os fra. Vi bliver ikke dem, vi er kaldet til at være ved at fokusere på os selv. I stedet bliver vi forvandlet ved at se Herrens herlighed "med utildækket ansigt" (se 2 Korintherbrev 3:18). At se hans herlighed gennem et slør vil forvrænge ham, og det største slør af alle er vores eget ego. Det er vigtigt at vide, hvem vi er i Kristus, men det er langt vigtigere at vide, hvem han er i os.

Men vi bør aldrig basere vores opmuntring eller vores modløshed på de nuværende forhold i kirken. Ligesom i Israels historie har kirken haft sine op- og nedture. Når den er faldet til sin laveste tilstand, er Guds største vækkelser, opvågninger og bevægelser dukket op. Selv i dens lave punkter var der altid nogle, der tændte verden i brand med deres tro og bedrifter for Herren. Han er aldrig holdt op med at bevæge sig, selv når meget få fulgte ham tæt nok til at se ham bevæge sig.

Da Herrens tempel lå i ruiner, og en lille, svag rest af mennesker vendte tilbage for at lægge fundamentet og genopbygge det, græd de, der havde set det tidligere tempel, fordi det nye tempel virkede ringere. Alligevel lovede Herren, at det sidstnævnte huss herlighed ville være større end det første (se Haggaj 2:9). Vores opmuntring bør aldrig komme fra husets tilstand, men fra ham, der bor i det.

Mange beklager, at kirken i dag er langt fra, hvad den var eller er kaldet til at være. Selvom dette generelt er sandt, ser vi selv nu nogle af de mest ekstraordinære kirker og bevægelser nogensinde, og Helligåndens aktivitet er dramatisk stigende. Det nuværende hus kan meget vel være ringere end den tidlige kirke, men det er Herrens lovede herlighed, der er vores største behov. Vores budskab bør ikke handle om Herrens hus, men om husets Herre.

Når Herren er i sit tempel, vil templet ikke få vores opmærksomhed, uanset hvor herligt det måtte være. Vi meldte os til at følge Herren, og han har en historie med at dukke op på de ydmygeste steder. I hans nærhed er der fylde af glæde (se Salme 16:11). Den laveste hytte med Hans tilstedeværelse er langt mere vidunderlig end det smukkeste palads.

Jeg kom til Herren under en stor vækkelse. Budskabet, vi hørte overalt, virkede som ilden, der fortærede træet, høet og stubbene og kun efterlod guldet, sølvet og ædelstenene (se 1 Korintherbrev 3:12). Det var udfordrende, men herligt, og vi var konstant i ærefrygt for alt, hvad Herren gjorde. Jeg tror, at meget af det havde at gøre med datidens evangelister. På deres møder blev selv de mest nidkære og modne kristne domfældt og udfordret og følgende deraf fyldtes altrene. De frelste ikke kun de fortabte, men styrkede også de troende. En sådan bevægelse stiger nu igen, mens Livets Flod flyder over sine bredder.

Til tider har evangelister en tendens til at få mest presse og mest opmærksomhed. Selv i kirkens laveste tider er vi blevet velsignet med store evangelister, som udfordrede både kirken og verden. Selv da kaldet blev udvandet af mange og kirkens lære kun var mælk, var det ikke sandt for alle, og det er nu ved at ændre sig.

Mens vi forbereder os til endnu en stor bølge af Helligånden, lad os bede til Herren om at oprejse arbejdere til høsten. Disse omfatter sande hyrder, som elsker Herren og hans folk og vil lægge deres liv ned for dem. Vi har brug for lærere, der ikke kun er velformulerede, men som også elsker sandheden og bibringer en kærlighed til sandheden. Vi har brug for lærere, som kun vil tjene Guds husstand med den bedste og sundeste åndelige føde. Vi har brug for apostle og profeter, som er bygherrer, som ikke bare samler mennesker, men bygger dem ind i et tempel, hvori Herren kan bo. Frem for alt, lad os aldrig glemme, at det er Herrens tilstedeværelse, som er vores skat.

Ugens Ord 30
OP